Barnets Lov eller Serviceloven? Sådan ser du forskellen

Kort svar: Barnets Lov trådte i kraft 1. januar 2024 og samlede og moderniserede den del af Serviceloven, der handlede om børn og unge med behov for særlig støtte. Formålet og de bærende principper er i høj grad de samme, men sproget er moderniseret, barnets rettigheder er styrket, og barnet inddrages tidligere og mere direkte. Indsatser og afgørelser for voksne ligger fortsat i Serviceloven.

Hvornår bruger du hvad?

Du bruger Barnets Lov, når sagen handler om et barn eller en ung med behov for særlig støtte: underretninger, screening, den børnefaglige undersøgelse, valg af indsats, anbringelse og opfølgning. Du bruger fortsat Serviceloven, når sagen handler om voksne, eller om ydelser der ikke er flyttet over i Barnets Lov.

Mange begreber går igen fra Serviceloven, fx indsats og opfølgning. Det betyder ikke, at alt er som før. Barnets Lov er udtryk for et nyt børnesyn, hvor barnet i højere grad er aktør i egen sag.

Tre ting, der ændrede sig

1. Barnet inddrages tidligere og mere direkte. Efter Barnets Lov § 5 skal barnets holdning tilvejebringes og inddrages løbende gennem samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes afgørelse.

2. Partsstatus fra 10 år. Efter Barnets Lov § 3 er aldersgrænsen for selvstændig partsstatus sænket fra 12 til 10 år.

3. Mere fokus på kvalitet og inddragelse end på proceskrav. Nogle proceskrav er lempet, men der stilles til gengæld nye krav til, hvordan inddragelse og faglig kvalitet dokumenteres i journalen.

Hvad betyder det for dit notat?

Når vægten flytter fra flueben til kvalitet og inddragelse, skal det kunne læses i sagen, at barnet er hørt, og hvorfor du har valgt som du har. En tydelig, objektiv begrundelse er din bedste sikring, både fagligt og retssikkerhedsmæssigt.

Astrid kan oversætte den rette paragraf til hverdagssprog og hjælpe dig med at sætte ord på inddragelsen i et fagligt notat. Prøv paragraf-oversætteren eller få hjælp til notatet. Astrid træffer aldrig afgørelser: skønnet er dit.